Psykiatrisk Klinik Randers (PKR)

 

Niels Brocks Gade 14 B, 1.tv.

8900 Randers C.

tlf.nr. 86431088 fax. 86431009

 

 

 

 

 

Bivirkninger ved medicin

 

Al medicin indebærer risiko for bivirkninger.

 

Bivirkninger kan være generende, uacceptable, farlige og endda dødelige.

 

Det gælder generelt for al behandling med medicin, at fordelen (virkningen) bør overstige ulempen (bivirkningerne) væsentligt.

 

Vi foreslår medicinsk behandling begrundet i vores sundhedsfaglige indsigt, vores erfaringer - og i samarbejde med dig.

 

Forudsætningen for iværksættelse af enhver behandling er, at du er informeret om arten af behandlingen, formålet, de mulige bivirkninger og komplikationer, desuden at du samtykker til behandlingen. Det kaldes "informeret samtykke".

 

Hvis du ordineres ny medicin, vil vi altid informere dig mundtligt om vigtige potentielle bivirkninger ved medicinen.

 

Via følgende link kan du læse om bivirkninger ved den medicin, der er ordineret. Du taster præparatets navn i feltet "søg", hvorefter du kan klikke dig ind og læse om potentielle bivirkninger.

 

http://min.medicin.dk/

 

Vi er i øvrigt altid interesseret i at høre, om du har bivirkninger ved medicinen, for så har vi sammen med dig lettere ved at afgøre, om du har væsentlig gavn af behandlingen, om behandlingen skal fortsætte, ændres eller ophøre.