Kontakt
Kontakt os
Telefontider
Åbningstider
Information
Henvisning foretages af din egen læge, der lægger henvisning på Henvisningshotellet (DNHF), hvorefter henvisningen kan hentes ned af os, når du ringer til os, og beder os om det.
Du vil herefter efter ca. 4 uger få brev fra os om, hvornår du kan forvente at få tid til 1. konsultation. Ventetiden kan ses på sundhed.dk
Klinikken modtager kun personer, der er fyldt 18 år.
Der er mulighed for gruppeforløb i PKR.
Kun undtagelsesvist vil der blive afholdt individuelle konsultationer, hvis man deltager i et gruppeforløb
Sammensætningen af grupperne beror på at deltagerne har ligheder diagnostisk, symptom- eller problem-mæssigt.
Der er typisk ét ugentligt møde á 1-2 timers varighed.
Der er fremmødepligt for deltagerne.
Sessionerne kan indeholde undervisning om sygdomme, håndtering af psykiske problemer, gruppeanalytiske teknikker eller meditations-/mindfulness-baserede øvelser.
Psykodynamisk orienteret gruppeterapi er et tilbud om at lære sig selv at kende i en gruppesammenhæng.
Det er i mødet med andre, vi lærer os selv at kende, og i en gruppe kan vi undersøge, hvordan vi opleves af andre. Det er i en gruppe muligt at bearbejde psykiske problemstillinger i kontakten med andre.
Behandlingsmetoden er baseret på undersøgelse af og anvendelse af relationerne i gruppen, herunder hvordan den enkelte fungerer i sine relationer med andre. Der vil blive arbejdet med at skabe indsigt omkring lighedspunkter mellem relationer i livet udenfor og relationer i gruppen.
Gruppeterapi er en ressource- og tidskrævende behandlingsform, og det er derfor vigtigt på forhånd at tænke over og få gennemdrøftet med terapeuterne, om man er parat og egnet til at deltage i et sådant forløb.
Mindfulness er en metode, hvis mål er at opøve bevidsthed om indtryk fra vores omgivelser og om tanker, følelser og kropslige fornemmelser.
Det er vist, at metoden har god virkning på depressioner, angst, og via mindfulness er det også muligt at opnå større selvindsigt, hvorved selvfølelsen og selvtilliden kan øges.
Mindfulness er dybest set "gammel vin på nye flasker", for metoden tilbyder ikke noget nyt ift. meditationsteknikker, der er beskrevet indenfor buddhismen.
Uafhængighed af lægemiddelindustrien
Nej tak til kongresrejser, lægemiddelkonsulentbesøg, undervisning, frokoster, bøger, kuglepenne o.l.
Det er vist, at såkaldt videnskabelige undersøgelser støttet af Lægemiddelindustrien præges resultat- og fortolkningsmæssigt af, hvad lægemiddelfirmaet ønsker som resultat. Der fremvises data, der viser god virkning af medicinen og få bivirkninger, hvorimod undersøgelser, der viser manglende virkning eller skadelige virkninger, ikke publiceres, eller også præsenteres kun en del af de foreliggende data - nemlig sådanne, der viser virkning af medicinen, og at der er få bivirkninger.
Såkaldt "videnskabelige" kongresser kan være sponsoreret af lægemiddelfirmaer, og den undervisning, som læger tilbydes ved møder, symposier, workshops arrangeret af lægemiddelfirmaer, er tendentiøs, utroværdig og uanvendelig.
Det er påvist, at læger der modtager ydelser fra Lægemiddelindustrien lader sig påvirke i deres udskrivningsmønster af medicin.
Både læger, sygeplejersker, patienter og pårørende vildledes, og patienter udsættes for behandlinger, der kan være virkningsløse, skadelige eller dødelige.
Recepter skal fornyes ifm. personlig eller telefonisk kontakt med behandleren (ikke sekretæren). Du bedes undlade at bruge diverse apps til formålet, da de inviterer til manglende kontrol af medicineringen og dermed forringet sikkerhed.
Bivirkninger ved medicin
Al medicin indebærer risiko for bivirkninger.
Bivirkninger kan være generende, uacceptable, farlige og endda dødelige.
Det gælder for al behandling med medicin, at fordelen (virkningen) bør overstige ulempen (bivirkningerne) væsentligt.
Vi er generelt tilbageholdende med medicinsk behandling, men hvis medicinsk behandling er nødvendig, bør det forekomme i lavest mulige dosis og i kortest mulige tid.
Forudsætningen for iværksættelse af enhver behandling er, at du er informeret om arten af behandlingen, formålet, de mulige bivirkninger og komplikationer, desuden at du samtykker til behandlingen. Det kaldes "informeret samtykke".
Via følgende link kan du læse om bivirkninger ved den medicin, der er ordineret. Du taster præparatets navn i feltet "søg", hvorefter du kan klikke dig ind og læse om potentielle bivirkninger.
For patienter og pårørende - Anmeldelse af utilsigtede hændelser
Rapportér en utilsigtet hændelse, hvis noget er gået galt i sundhedsvæsenet
Har du som patient eller pårørende oplevet, at noget gik galt i sundhedsvæsenet? Hvis du rapporterer hændelsen, er du med til at sikre, at det samme ikke sker for en anden patient.
Mange mennesker er i kontakt med det danske sundhedsvæsen. For de fleste går det godt. Men nogle gange oplever en patient fejl eller udsættes for risiko. Det er vigtigt, at sundhedsvæsenet får kendskab til de hændelser og kan lære af dem.
Hvad er en utilsigtet hændelse?
Det er en utilsigtet hændelse, når du eller din pårørende:
- får for stor dosis medicin, fordi der er sket en regnefejl
- falder og brækker armen, fordi der er vådt på gulvet
- får forsinket behandling, fordi blodprøverne er blevet væk
- får forsinket behandling, fordi henvisningen fra den praktiserende læge ikke er nået frem til rette modtager.
Andre fejl, der skyldes f.eks. travlhed, bemanding, organisering, uddannelse og lignende, kan også være utilsigtede hændelser.
Du kan rapportere utilsigtede hændelser, der er sket på sygehuse, i plejebolig, i hjemmeplejen, hos den praktiserende læge eller et helt andet sted inden for sundhedsvæsenet.
Uanset hvor hændelsen skete, eller hvor den blev opdaget, kan du rapportere den.
Sådan rapporterer du en utilsigtet hændelse
Gå ind påwww.stps.dkellerwww.dpsd.dk.
Vælg ’Start din rapportering’, og følg vejledningen.
Skriv i skemaet, hvad der er sket, og hvor det skete.
Du kan vælge at være anonym. Det er dog en ekstra hjælp, hvis du skriver navn og e-mail eller telefonnummer, så du kan kontaktes, hvis der er behov for flere oplysninger.
Hvad sker der, når du har rapporteret en utilsigtet hændelse?
Din rapport behandles i første omgang det sted, hvor hændelsen er sket. Her gennemgår sund-hedspersonale den for at finde ud af:
- hvad der er sket
- hvordan det kunne ske
- hvordan det kan forebygges, at en lignende hændelse sker i fremtiden.
Du modtager ikke noget svar på din rapport, men alle rapporteringer af utilsigtede hændelser bliver læst, og de oplevelser, du rapporterer, anvendes til at forhindre lignende hændelser i fremtiden.
Når din rapport er færdigbehandlet, hvor hændelsen har fundet sted, bliver den anonymiseret og sendt videre til Styrelsen for Patient¬sikkerhed, som indsamler og formidler viden til sundhedsvæsenet på baggrund af hændelser fra hele landet.
Påwww.dpsd.dkkan du finde mere information om rapporteringssystemet og de nationale tiltag, der bliver sat i værk på baggrund af de rapporterede hændelser.
Rapportering af utilsigtet hændelse eller formel klage?
At rapportere en utilsigtet hændelse er ikke det samme som at søge erstatning eller indgive en formel klage over sundhedsvæsenet. Rapporteringen af en utilsigtet hændelse ændrer ikke dine muligheder for at klage eller søge erstatning. Læs mere om dine muligheder for at søge erstatning påwww.patienterstatningen.dkeller for at klage påwww.stps.dk.
En virksomhed er efter EU’s databeskyttelsesforordning forpligtet til at give den registrerede (patienten) en række informationer, når personoplysninger indsamles fra den registrerede. Det anbefales, at privatlivspolitikken udleveres skriftligt til nye patienter (eventuelt elektronisk, fx som link i e-mail eller sms), samt lægges i papirformat et synligt sted i klinikken og lægges på hjemmesiden sammen med oplysning om, at nye patienter får den udleveret/tilsendt.
Privatlivspolitik for patienter
Behandling af oplysninger
I forbindelse med vores undersøgelse, diagnostik og behandling af dig som patient indsamler og behandler Psykiatrisk Klinik Randers en række personoplysninger om dig.
I denne privatlivspolitik beskrives, hvordan Psykiatrisk Klinik Randers behandler, bruger og videregiver dine personoplysninger.
Typer af oplysninger
Psykiatrisk Klinik Randers indsamler og behandler følgende typer af personoplysninger om dig (i det omfang det er relevant for netop dig):
Almindelige kategorier af personoplysninger:
• Navn, adresse, evt. e-mailadresse, telefonnr., personnummer, køn, familierelationer og sociale relationer, arbejdsrelationer og uddannelse.
Særlige kategorier af personoplysninger (”følsomme personoplysninger”):
• Helbredsoplysninger (f.eks. journaloplysninger, prøvesvar, tests, røntgenbilleder, scanningsvar mv.), seksuelle forhold, race eller etnisk oprindelse samt religiøse forhold.
Formål
Vi behandler dine personoplysninger med følgende formål:
• Undersøgelse, diagnostik og behandling af dig
• Udarbejdelse af lægeerklæringer
• Udarbejdelse af attester til brug for myndigheder, forsikringsselskaber mv.
• Kommunikation med eller henvisning til andre sundhedspersoner, læger, sygehuse eller sygehuslaboratorier
• Medicinordinationer, herunder udstedelse af recepter
• Indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
• Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier
• Afregningsformål
• Vi tilstræber at overholde vores forpligtelser i henhold til gældende lovgivning, herunder EU’s databeskyttelsesforordning, databeskyttelsesloven og anden relevant sundhedsretlig lovgivning via opmærksomhed på følgende forhold:
• Dokumentationspligt
• Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen
• Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder - men ikke begrænset til - at hindre uautoriseret adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer
• Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder
• Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre
• Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder
• Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter
• Statistiske undersøgelser og videnskabelig forskning
Frivillighed
Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du personoplysningerne frivilligt. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvensen af ikke at give os personoplysningerne vil dog være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder at vi i nogle tilfælde ikke kan undersøge, diagnosticere eller behandle dig.
Kilder
I nogle tilfælde indsamler vi personoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. sygehuse, henvisende læge eller ved opslag i elektroniske journalsystemer. Vi behandler de modtagede oplysninger i overensstemmelse med denne privatlivspolitik.
Videregivelse af personoplysninger
I det omfang det er nødvendigt for den konkrete undersøgelse, diagnosticering eller behandling af dig, vil dine personoplysninger blive videregivet og delt med følgende modtagere:
• Der videregives oplysninger til andre sundhedspersoner, hvis det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb
• Der videregives oplysninger til andre myndigheder, kliniske kvalitetsdatabaser, Det Danske Vaccinationsregister, Styrelsen for Patientsikkerhed, Det Fælles Medicinkort, Politiet, Sociale myndigheder, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i det omfang, der foreligger en pligt hertil ifølge gældende lovgivning.
• Du har som patient adgang til dine egne oplysninger
• Ved henvisning af patienter videregives oplysninger til de sundhedspersoner, hvortil henvisningen er sendt
• Ved indberetning af laboratorieprøver videregives prøverne til sygehuslaboratorierne
• Ved indberetning af oplysninger i forbindelse med afregning for patientbehandling videregives oplysninger til de regionale afregningskontorer
• Ved udstedelse af recepter videregives oplysninger til landets apoteker og Lægemiddelstyrelsen via receptserveren
• Ved indberetning til kliniske kvalitetsdatabaser
• Ved videregivelse af epikriser videregives oplysninger til den henvisende læge og i visse tilfælde det henvisende sygehus
• I andre tilfælde videregives oplysninger til pårørende eller forsikringsselskaber
Lovgrundlag for behandling og videregivelse af personoplysninger
Det juridiske grundlag for at indsamle, behandle og videregive dine personoplysninger er:
• Til brug for den almindelige patientbehandling indsamles, behandles og videregives almindelige personoplysninger i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c) og (d), mens de følsomme personoplysninger indsamles, behandles og videregives i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9(2)(c) og (h).
• Herudover er vi forpligtet til at behandle en række personoplysninger om dig ved den almindelige patientbehandling i medfør af autorisationslovens kap. 6, bekendtgørelse om sundhedspersoners journaler (journalføringsbekendtgørelsen) særligt §§ 5-10, samt sundhedslovens kap. 9.
• Helbredsoplysninger til brug for videre behandling ved henvisning af patienter videregives efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp §§ 20-23 samt sundhedsloven.
• Indberetning af laboratorieprøver til sygehuslaboratorier sker efter reglerne i Sundhedsstyrelsens vejledning om håndtering af parakliniske undersøgelser i medfør af autorisationsloven.
• Oplysninger til brug for afregning for patientbehandling fremsendes en gang pr. måned til regionens afregningskontor efter reglerne i Overenskomst om speciallægehjælp § 49 og sundhedsloven.
• Medicinordinationer på recepter sendes via IT-tjenesten receptserveren efter reglerne i sundhedslovens kap. 42 og bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler særligt kap. 3.
• Kliniske patientdata videregives til kliniske kvalitetsdatabaser efter reglerne i sundhedslovens §§ 195-196 og bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til kliniske kvalitetsdatabaser m.v. Data kan også videregives på baggrund af et konkret samtykke fra dig som patient.
• Epikriser, som er et kort sammendrag af patientens sygehistorie og behandlingsforløb sendes til henvisende læge og i nogle tilfælde til henvisende sygehus efter reglerne i sundhedslovens kap. 9.
• Dine personoplysninger videregives alene til forsikringsselskaber med dit forudgående samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a) og 9(2)(a).
• Dine personoplysninger videregives alene til dine pårørende med dit forudgående samtykke efter reglerne i sundhedslovens § 43.
• Ved afdøde patienter kan visse personoplysninger videregives til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling efter reglerne i sundhedslovens § 45.
Tilbagekaldelse af samtykke. Hvis behandlingen af dine personoplysninger er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket. Hvis du tilbagekalder samtykket, påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke.
Brug af databehandlere
Dine personoplysninger behandles og opbevares hos vores databehandlere, som opbevarer dem på vegne af og efter instruks fra os. Vores databehandlere er p.t.
Novax (systemhus, udbyder af lægesystemet).
Opbevaringsperiode
Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for at varetage de overfor angivne formål. Vi har dog i henhold til journalføringsbekendtgørelsen pligt til at opbevare disse i minimum 10 år efter seneste tilførsel til journalen. Der kan opstå tilfælde, hvor vi er nødsaget til at opbevare dine personoplysninger i længere tid, f.eks. i forbindelse med en klagesag eller erstatningssag, hvor oplysninger i så fald vil blive opbevaret, indtil sagen er endeligt afsluttet.
Dine rettigheder
Du har – med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning (”profilering”).
Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte os.
Find vej
Parkering
1) Gæsteparkering (max. 2 timer) findes på ejendommens (kaldes Mediehuset) nordvestside ud for nr. 10-12. HUSK at sætte p-skiven. Det er ikke tilladt at parkere på de andre p-pladser tilknyttet Mediehuset. P-vagterne er aktive i området.
2) P-hus findes på den sydlige side af Fischersgade over for Kulturhuset.
3) I Niels Brocks Gade, Toldbodgade og Lene Bredahls Gade kan man være heldig at finde en p-plads.
Klinikkens personale
Asker Stig Nielsen
speciallæge i psykiatri
har det overordnede behandlingsansvar
Lene Dahl
sygeplejerske
indgår supplerende ved udrednings- og behandlingsforløbene
Jannie Iversen
sekretær
deltager i klinikkens daglige drift og forestår blodtryks-, vægt- og højdemålinger
Arbejdsområder
PKR udfører udredning og behandling af psykiske lidelser og problemer.
Vi ønsker at bedre patienternes tilstand mest muligt og hurtigst muligt, og når vi mener, at behandlingen er afsluttet eller den fortsatte behandling kan udføres i regi af egen læge, vil forløbet i PKR blive afsluttet.
Vi har stor viden om og erfaring med f.eks.
Bipolar affektiv (maniodepressiv) sindslidelse
Angst- og tvangslidelse
Krise
Udbrændthed
Psykosomatisering
Personlighedsforstyrrelse
Seksuelle problemer
Skizofreni
ADHD
Autisme
Behandling i PKR vil kunne omfatte
Psykoedukation (undervisning/information) om sygdommen
Mindfulness
Kognitivt eller psykodynamisk orienteret individuel terapi
Medicin
PKR arbejder efter overenskomst mellem Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Danske Regioner, hvilket indebærer, at forløb i klinikken skal kunne afsluttes indenfor 20 konsultationer. Pårørendekonsultationer og telefonkonsultationer indgår også i optællingen af forbrugte konsultationer.
ADHD-epidemien
I ni af ti henvisninger, jeg modtager fra de praktiserende læger, henvises patienten til udredning for ADHD/ADD. Jeg har i en årrække arbejdet på psykiatriske afdelinger, frem til jeg i 2007 blev speciallæge i psykiatri og kom til at arbejde som privatpraktiserende psykiater, og jeg har virket som sådan lige siden, heraf i Psykiatrisk Klinik Randers siden 2009.
Under mit arbejde som sygehuspsykiater mindes jeg ikke, at ADHD figurerede som diagnose. ADHD var noget, man hørte om fra børne-unge-psykiatrien, ikke i voksenpsykiatrien. Siden dengang er der sket en eksplosion i antallet af stillede diagnoser, herunder ADHD-diagnoser. Der er noget rivende galt i den udvikling, for sådan forandrer en reel psykisk sygdom sig ikke antalsmæssigt. Efter min bedste vurdering er der ikke tale om, at en lidelse, der hidtil har været underdiagnosticeret, får bevågenhed, kommer frem i lyset og bliver diagnosticeret. Der er heller ikke tale om en reelt øget forekomst af ADHD. Ganske vist mener jeg, at ADHD findes som problematik, ja, som psykisk lidelse, MEN efter min mening har der i dag udviklet sig en kultur, hvor der forekommer en massiv overdiagnostik. Der er lavet udrednings- og behandlingsprogrammer for voksne med ADHD, og det lyder meget fint, herunder at der foretages en såkaldt udredning. Der forekommer spørgeskemaer, der anvendes, og som er lettilgængelige for læger, psykologer, andre behandlere og patienter.
Det er sådanne skemaer, som mange lægger til grund for en ADHD-diagnose, og som mange forstår som udredning. Jeg mener ganske klart, at de skemaer i vid udstrækning er uanvendelige, fordi de ikke adresserer den kontekst, både hvad angår patientens historie og aktuelle situation, hvorfor mange boner ud på den. På den måde sygeliggør man og overdiagnosticerer ADHD.
Jeg har mange eksempler på patienter, der gennem deres liv, både barndom og voksenliv, har været belastet, og som har udviklet stressbarhed, angst, tankemylder, uro, humørsvingninger og lavt selvværd. Det lyder fint, når man hører, at sådanne forhold også skal inddrages, men praksis er – både fra sundhedsprofessionelles tilgang og patienternes egen tilgang – at det ikke sker.
Årsagsmæssige sammenhænge underbetones, og den lette løsning, det er at diagnosticere ADHD, anvendes. Jeg medgiver, at både livstraumer og undertiden en særlig sårbarhed spiller ind i et menneskes situation, men med ADHD-epidemien – som ikke er en reel epidemi af nogen sygdom, men et overdiagnosticeringsfænomen – er det kørt af sporet. Jeg ved, at der i sundhedssektoren blandt læger, psykiatere, sygeplejersker og psykologer findes kulturer og kræfter, hvor man arbejder på at legitimere tidens overdiagnostik. Og jeg ved, at der findes fora på internettet, hvor ADHD dyrkes, og hvor man deler tanker om, at dette eller hint peger i retning af ADHD. Udviklingen er gået i retning af at udbrede et begreb om en sygdom, som slet ikke findes i det omfang, der diagnosticeres. Enkelte symptomer tillægges afgørende betydning, også selvom der er indlysende andre forklaringer. Man overbetoner de enkelte symptomers tyngde, man inddrager symptomer, der traditionelt har tilhørsforhold i andre diagnostiske enheder, f.eks. angst, misbrug, nedsat selvværd, stress osv., man udvider kredsen af personer, der kan få stillet diagnosen (voksen-ADHD, stille ADHD, kvinder med ADHD, man taler om »skjulte symptomer«, man anvender kendisser i markedsføringen, man diagnosticerer ADHD hos patienter, der har andre diagnoser). Således breder der sig en opfattelse af, at stort set et hvilket som helst problem, en hvilken som helst psykisk tilstand kan afspejle ADHD. Det er karakteristisk for mange patienter i dag, at de selv ved bedre, og uanset hvad jeg, der har 25 års erfaring i psykiatrien, og som i øvrigt altid har interesseret mig meget for, hvordan diagnoser stilles, og hvordan diagnoser laves, mener og siger, så ved patienten ofte bedre, og jeg kan blive mødt med udsagn som: »Jeg er nu overbevist om, at jeg har ADHD eller ADD, og det siger min familie og alle andre i øvrigt også«, eller: »Jeg er jo slet ikke udredt«, selvom jeg måske har haft 10-20 samtaler med patienten eller endda kan have haft patienten i behandling i årevis. I dag ved patienten bedre! Tænk, hvis det samme forekom, når man blev undersøgt for kræft eller gigtsygdom: »Jeg ved bedre«. Det siger noget om, hvilken krise psykiatrien er i, og hvilken krise vores måde at vurdere psykisk sygdom er havnet i.
Rent praktisk medfører ADHD-epidemien et betydeligt overforbrug af ressourcer i sundhedsvæsenet, en betydelig overbehandling med vanedannende medicin, misbrug deraf, herunder ikkeordineret forbrug eller videregivelse eller salg, hvilket jeg har talrige eksempler på fra mit arbejdsliv. Endvidere betyder ADHD-epidemien, at mennesker hindres i ved refleksion, personlig udvikling og fokus på forandringer af sociale og eksistentielle problemer i at komme videre i deres liv på en bæredygtig måde. I mange tilfælde bliver behandling med ADHD-medicin et quickfix, der medfører bivirkninger eller en identitet som syg med ADHD.
Kun i få af de mange henvisninger, jeg får, finder jeg indlysende grund til at diagnosticere ADHD. Det letteste ville nok være at følge trop og bare udrede, som det er sanktioneret, og som det som beskrevet ovenfor praktiseres og forventes, men jeg mener mig berettiget til at fastholde en nuanceret tilgang til afklaring af en patients problemer og den behandling, der kan komme på tale, og derved kunne se mig selv i spejlet som en nogenlunde ordentlig læge.
Hjernesygdom
Dine problemer skyldes ikke nødvendigvis hjernesygdom
Ydre forhold har stor betydning for opståen, udvikling og varighed af psykiske problemer. Der er derfor oftest egentlig ikke tale om psykisk sygdom, men om problemer, der afspejler dårligt fungerende sociale systemer, undertiden - men ikke altid - i kombination med sårbarhed.
Psykisk lidelse må betragtes som en situation, som mennesket befinder sig i på et givet tidspunkt og er ikke nødvendigvis udtryk for hjernesygdom.
De ydre påvirkninger kan komme fra forhold i familien, boligforhold, vilkår på arbejdspladsen, Det kommunale System, Retsvæsenet, forsikringssager osv.
Som en del af billedet ses hos mange også væsentlige elementer af ensomhed, nedsat selvtillid samt ringe selvværd, og der kan være elementer af skyld, skam, misundelse, vrede, en søgen efter mening indblandet.
Mange psykisk skrøbelige personer har været ude for store belastninger i barndommen, og det kan være væsentligt at få talt om oplevelserne og finde forståelse hos andre for, hvad man har været igennem.
Af vigtig betydning for mange tilstande er usunde livsvilkår, herunder usund kost, ringe motion, misbrug af alkohol eller stoffer.
Mange mennesker med psykiske problemer er overmedicinerede, og det er væsentligt at vide, at meget medicin givet mod psykisk lidelse skader langt mere, end den gavner.
Medicin givet mod depression kan f.eks. medvirke til svære humørsvingninger, forværre depressionen og udløse selvmordsforsøg. Antidepressiva og antipsykotika kan øge vægten betydeligt og dermed give sukkersyge, forhøjet blodtryk eller hjertekredsløbsproblemer.
Medicin kan sløve sindet og kroppen og give seksuelle problemer.
Store dele af det psykiatriske område er præget af en neuropsykiatrisk tilgang til psykisk lidelse. Indenfor disse kredse forstås og forklares psykisk lidelse ud fra hjernemæssige forhold, herunder forstyrrelser i signalstoffer, forandringer i hjernelappernes størrelse eller funktion, gen-abnormiteter osv.
Denne tankegang og tilgang er forsimplet, manipulerende og farlig. - Det er min klare erfaring efter mange års arbejde indenfor Psykiatrien, at ydre faktorers betydning i diagnosticering og behandling er markant underprioriteret.
Det skader rigtig mange patienter, at man ikke søger at forstå og hjælpe med til at ændre ved livsforhold, selvforståelse og relationer til andre.
I stedet for medicin er der oftest brug for bevidstgørelse omkring og håndtering af livsomstændigheder og selvforståelse.
Metoderne dertil kan omfatte vejledning, støttende samtaler, psykoterapi, meditation og lignende.
Medicin kan være brugbart, men man bør altid holde sig for øje at bruge lavest mulige doser i kortest mulige tid, og medicinen bør løbende overvejes stoppet.